ANIMA2 --
Din ANIMA2 guide til hvem der er hot og hvem der er not


Se filmen
"Meet Your Meat"


Undergrund med rødderne del2:

SPINE FRA UNEXPLODED

Unexploded er et unikt rock band, der ved, hvad det vil sige at spille alternativ rock. Unexploded er de kreative udladninger fra forsangeren, sangskriveren og produceren Spine. Hans innovative rocklyd kombineres med elementer fra den electronica, hvilket giver musikken en yderst karakteristisk og intens lyd. Energi, stemning og kant udgør platformen for Spines kræsne og eksperimentelle stil. Seriøs, modig og uimodståelig trip rock. Bandets numre har fundet vej til butikshylderne på flere både hjemlige og udenlandske compilations og soundtracks, og live varierer koncerterne i intensitet og eksploderer i ryk. Et backing band assisterer Spine med at skabe det store lydbillede og oprulle Unexplodeds dystre univers.

Anima2: Hvordan blev du interesseret i dyreret?

Jeg har altid holdt meget af dyr, og altid syntes at det var synd for de dyr som skulle slås ihjel. Jeg er et empatisk menneske - ikke kun overfor andre mennesker men naturligvis også overfor dyr.

Anima2: Hvad gør du for at bekæmpe dyremishandling?

Jeg lægger information om det på spillesteder når jeg er ude og optræde. Når det er muligt fortæller jeg om det til medier. Jeg er opmærksom på om der er mere jeg kan gøre. Det er ikke umuligt at forestille sig, at jeg vil bruge mere krudt på det...

Jeg synes i øvrigt at det var meget trist at overhøre det hysteri som udspillede sig sidste år omkring fugleinfluenzaen. Helt raske dyr, herunder tamme kæledyr, blev dræbt i ren og skær panik for noget som stort set ingen betydning fik, Ay! Der mangler ganske enkelt respekt for (andre) dyr.

Anima2: Deler du selv dit liv med et dyr?

Ja, jeg har en charmerende hankat. Helt sort og meget majestætisk. Selvom han er lidt arrogant er han noget af en hjerteknuser. Han er høflig , omsorgsfuld og renlig, og det er ikke ligefrem noget man kan sige om alle mennesker. Mine gæster er altid solgt og min kæreste som var til hunde som husdyr inden hun mødte mig er det ligeledes. Min kat får ikke serveret kød, men får fuldfoder, ost og fisk og det er der ingen problemer med.

Anima2: Hvad er din holdning til pels og læder?

Skal helt undgås. Jeg køber ikke længere noget med pels og læder, men sigter efter kunstlæder etc. når jeg køber overtøj/fodtøj. Jeg har stadig et par beklædningsstykker med læder, men de er købt for længe siden. Køb af læder støtter drap af dyr ligesom pels også gør det. Pels sender dog samtidig nogle ekstra triste signaler; nogle pelsfrakker/tørklæder er nærmest en samling af udstoppede dyr, ganske horribelt. Hud til musikinstrumenter er også klamt, eksempelvis trommeskin.

Anima2: Hvilken mad kan du godt lide at spise?

Friske økologiske og gerne rå grøntsager, seitan, tofu, bønner, kikærter, bulgur, pasta, ris, nudler, groft brød, ost. Min yndlingsret er for tiden stegt seitan med kartofler og persillesovs. Seitan er et særligt tofu lignende produkt som efter stegning minder meget om flæsk/bacon uden den sødlige dunst af dødt dyr. Serverede det til en middag for nylig for et par, som begge ofte spiser kød. Begge var meget glade for det.

Anima2: Har du et råd til andre som ønsker at blive vegetar/veganer?

På kostsiden findes der efterhånden utrolig mange opskrifter på nem og lækker mad. Det er altid en god idé at læse på indholdsfortegnelsen på et produkt - undgå animalsk og gå efter vegetabilsk.

Undgå også gelatine, som består af knuste rester fra dyrelig. Bruges ofte som stivelsesmiddel i vingummi, lakrids, softice, is, budding. Brug af gelatine handler om profitmaksimering; der findes fuldgode erstatninger (bivoks, karragenan m.m.) for gelatine, men gelatine er billigere fordi det er et affalds produkt fra slagterier. Derfor støtter man igen drab af dyr ved at købe produkter som indeholder gelatine. I nyere tid kan jeg kun komme i tanke om Stimorol, som er begyndt at bruge gelatine i deres nye tyggegummi serier. Ellers er de fleste producenter langsomt ved at omlægge produktionen til vegetabilsk, da flere og flere vælger at blive vegetarer/veganere.

Vege-gruppen er også en af de pengestærke forbrugergrupper og det kan efterhånden mærkes i produktionerne. Slutteligt er det at være vegetar/veganer blevet en måde at vise overskud på.

Det er vigtig at sørge for at få sine vitaminer, mineraler, aminosyrer, jern, selen og protein. Her kan jeg anbefale at komme noget valleprotein i sine gryderetter/smoothies/milkshakes samt købe kosttilskud med vitaminer, mineraler, aminosyrer, jern, selen højt optagelsesniveau. Disse er dyrere men ofte bedre. Husk også at få nok omega 3/6/9. Broccoli, grønkål og spinat er loadet med antioxidanter.

Man skal som vegetar/veganer være forberedt på at nogle kødspisere tager det som et personligt angreb på deres levevis, at man ikke spiser kød som dem. Man skal ikke opsøge konfrontationer, men i længden er nogle konfrontationer uundgåelige, da enkelte kødspisere bliver aggressive alene fordi de hører at man er veganer/vegetar. Vegetarisme var i middelalderen var anset for kætteri, og reaktionen fra nogle kødspisere er lidt i samme boldgade.

Anima2: Hvordan er dyreret en del at dit liv?

Jeg undgår at spise dyr og forsøger ligeledes at undgå beklædning med dyrehud m.m. Desuden videregiver jeg mine synspunkter omkring dyreret. Dyr har ret til at leve, har følelser og er ikke mad. Kød = dele fra dyre lig og ligeså lækkert som afføring. Spiser man kød er man en omvandrende dyrekirkegård. Min holdning er, at det at være kødspiser er at være pattedyrs kannibal. Vi deler næsten den samme arvemasse med andre pattedyr. At mennesket skulle være kødspiser grundet skarpe hjørnetænder er et uvidenskabelig gæt uden reelt hold i virkeligheden og helt uden skelen til indretningen af menneskets fordøjelses/mave/tarm- system samt menneskets evolution i øvrigt.

Jeg fortæller folk om min mening/holdning, hvis jeg bliver spurgt. Kødspisere kan i enkelte tilfælde være udenfor pædagogisk rækkevidde, når det kommer til snak om kød. Jeg har selv været ligeså stupid dengang jeg spiste selv spiste kød, som jeg stoppede helt med i 2001. Det kan godt være lidt skræmmende, når man er i stand til at se det udefra.

Leonardo da Vinci var vegetar og talte allerede for 500 år siden om at mennesket en dag ville få respekt for dyr, som man er ved at få det for andre mennesker. Men mon ikke at det mindst tager nogle generationer endnu, desværre...


På Vores Radar
Nylige Indslag
Up-And-Coming Bands
Spiller Du I Band?PETA" TVPETA2 Radio
 
FOODFIGHT FORUM SLADDER