ANIMA2

Question Authority Question Reality

Du er ikke logget ind.

#1 2010-03-12 16:55:03

SEV
New member
Registreret: 2010-03-12
Indlæg: 1

Soya ost, veggie cheese..

Hej!

Jeg er lige flyttet til København og aner ikke hvor jeg kan købe soya ost. Jeg har fundet næsten alt jeg spiser som vegan undtagen ost.

Jeg er vandt til den veggie cheese og soy cheese, jeg håber I kan hjælpe mig smile

Peace,
Solla

Offline

 

#2 2010-03-12 18:00:28

Christian
Member
Fra: Aalborg
Registreret: 2008-10-03
Indlæg: 110

Re: Soya ost, veggie cheese..

Helsekostbutikkerne

Offline

 

#3 2010-03-18 22:11:05

Franciska-Go-Veg
Member
Registreret: 2009-01-24
Indlæg: 51

Re: Soya ost, veggie cheese..

tror desværre ikke man kan få det andre steder end i helskoster som christian skriver...


Hvis dit hjerte er frosset til is?! Fryser du så ikke?

Offline

 

#4 2010-03-19 10:59:47

Christian
Member
Fra: Aalborg
Registreret: 2008-10-03
Indlæg: 110

Re: Soya ost, veggie cheese..

Eller man kan lave det selv. Jeg har masser af opskrifter på både skæreoste og smøreost. De er på en anden computer, så jeg smækker dem lige op senere.

Offline

 

#5 2010-03-21 00:01:55

Neal
Member
Registreret: 2008-02-05
Indlæg: 284

Re: Soya ost, veggie cheese..

Måske det også en ide at give addresser på nogen helsekost butikker især når den unge dame lige er flyttet til byen.

Jeg ville prøve city helse - vendersgade - ved nørreport station.
eller helsekosten på torvegade opå den anden side af broen fra christianshavns metro station.

Helsemin kæden af helsekost butikker sælger det ikke.


Forhold dig til hvad jeg siger, Ikke hvad du tror jeg siger.

Offline

 

#6 2010-03-21 22:51:59

Bananat
Member
Fra: Paraiso del Pippo
Registreret: 2006-02-07
Indlæg: 111

Re: Soya ost, veggie cheese..

Der er også Vanilla Shop lige ved siden af Rundetårn, ved Nørreport.

Og jeg tror Neal taler om Naturpoteket.

Der er også en lille helsekostbutik på Islands Brygge, den hedder vist Pure Green, og ligger ud til havnefronten, ved siden af et pizzaria.


So I yank your chain, imagine that...

Offline

 

#7 2010-03-23 10:51:53

eline
Lokal-koordinator
Fra: Malmø
Registreret: 2005-03-11
Indlæg: 669

Re: Soya ost, veggie cheese..

hvad med egefeldt? det økologiske supermarked??


"My heart has joined the thousand, for my friend stopped running today"  ..Watership Down

Offline

 

#8 2010-03-23 20:51:38

Christian
Member
Fra: Aalborg
Registreret: 2008-10-03
Indlæg: 110

Re: Soya ost, veggie cheese..

Okay, undskyld ventetiden, men her er de.
Hvis du foetrækker noget af det sendt på mail, så bare sig til.

OPSKRIFTER PÅ OST

Skære”ost”

- Kan også bruges som smelteost på pizza etc. (agar er kun fast, når det er afkølet)
“Osten” er holdbar 7-10 dage i køleskabet…

3,5 dl vand + 3/4 dl agar-flager eller 5 tsk agar-pulver
1,5 dl rå cashewnødder
1 dl blancherede mandler* (= ’skrællen’ fjernet)
1 spsk olie
3/4 dl soyamælk (el. anden vegansk mælk)
3/4 dl nutritional yeast (gærflager)
3 spsk citronsaft, friskpresset
1 spsk Dijon sennep
1 spsk lys miso
1 spsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk salt

*Blanchér mandlerne ved at hælde kogende vand over og lade dem stå 1 min. “Smut” så skrællen af.
• Pisk agar og vand sammen i en gryde. Varm det op og lad det simrer 5 min.
• I mens blendes nødderne med olien. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend igen.
• Kom agar-vandet i og blend en sidste gang.
• Kom “osten” i en opbevaringsbox/skål smurt med lidt olie. Dæk til og lad afkøle natten over. (”Osten” bliver først fast, når den har stået i køleskabet)


Pimento-skæreost

3 dl vand
5 spsk agar-agar
1 1/2 dl cashewnødder eller tahin
2 spsk sesamfrø eller 1 tsk tahin (undlad hvis der bruges tahin ovenfor)
1 1/4 tsk salt
2 tsk løgpulver
1/2 dl gærflager (fås i helsebutikker)
1 dl spanske peberfrugter (dåse)
5 spsk citronsaft
Put de to første ingredienser i en lille gryde og bring det til at koge. Sæt varmen på laveste blus og lad det simre i 5 minutter, under jævnlig omrøring. Put de resterende ingredienser i en blender. Tilsæt agar-agar-væsken når den har kogt. Blend alle ingredienser ved højeste hastighed i 1-2 minutter, indtil massen er cremet, idet blenderen stoppes et par gange undervejs og indholdet omrøres. Hæld det i en form og afkøl i køleskab natten over.



Mængde: 5 dl

Variationer: Hvis man vil have en anden smag, bland en af de følgende ting i massen, inden den afkøles:

Oliven: 1 1/2 dl finthakkede oliven
Ristet sesamfrø, 2 spsk
Kommen: 1 1/2 spsk kommenfrø
Dild: 2 spsk hakket dild
Løg/dild: 1 spsk + 2 tsk løgpulver og 2 1/4 tsk hakket dild

Flødeost

Ingredienser:
½liter yofu/soyayogurt
en god håndfuld soltørrede tomater
2-3 fed hvidløg
Hæld yofuen på et rent viskestykke (eller lign) over en skål og lad væske løbe fra så den bliver drænet.
Blendt den med soltørrede tomater, hvidløg, paprika og lidt urtesalt

Alfredo Sauce - Den Rå Udgave
Ingredienser:
100 gram rå cashewnødder
1 spsk citronsaft (eller 1 tsk, hvis du bruger den koncentrerede saft)
Et par soltørrede tomater
2-3 spsk gærflager (kan udelades)
Vand (til behov)
Salt og peber

Tilsæt evt. også:
1 fed hvidløg
frisk basilikum

Fremgangsmåde:
Cashewnødderne lægges i blød i vand i 1-2 timer. Dette er nødvendigt for at der ikke kommer hårde nøddestykker i saucen. Herefter hældes vandet fra, og nødderne kommes i en blender. Tilsæt ca. en deciliter nyt vand, citronsaft, soltørrede tomater og gærflager. Kom en god knivspids salt i. Kør blenderen, til saucen får en tyk, ensartet form.

Tilsæt peber, og smag efter, om den mangler mere salt eller gærflager. Hvis du foretrækker en tyndere sauce, tilsæt da mere vand. Vær blot opmærksom på, at hvis du vil bruge den til squash pasta, er det vigtigt, at den er tyk, for ellers siver vand fra når du vender pastaen i saucen, og det ser grimt ud på tallerkenen. Her ses en færdig udgave, serveret til mig på restaurant La Mano Verde i Berlin i foråret i år. Det er godt, at man kan genskabe oplevelsen i sit eget køkken. Ja, nemmere kan det vist ikke blive!
Smøreost med timian og hvidløg
Denne ost har en frisk og lidt syrlig smag, men kan smages til med de urter og krydderier, man nu synes bedst om. Opskriften er inspireret af Inga-Britta Sundqvists Vegofraiche fra hendes Vegetariske kogebog.


4 dl sojamælk naturel
saften af ½ citron
1 fed hvidløg, presset
2 tsk tørret timian
salt efter behag
Sojamælken bringes i kog. Gryden tages af varmen og citronsaften hældes over hele overfladen. Lad mælken køle af under låg i nogle timer, så den samler sig. Det hele hældes igennem en kaffefilter, så vallen løber ud. Lad den dryppe natten over. Rør derefter smøreosten sammen med hvidløg, timian(dild) og salt.

Ostesauce med tahin og gærflager
For et par måneder siden skrev jeg om en vegansk ostesauce baseret på tahini. Nu har jeg også prøvet at tilsætte nogle gærflager, og jeg synes også, at det gav et godt resultat, med en mildere smag end ostesaucen uden gærflager. Jeg har brugt den til pasta og til lasagne. Man kan ændre på konsistens ved at tilsætte mindre eller mere vand end angivet.


½ dl gærflager
1 spsk tahini
4 spsk kogende vand (brug evt. det vand, som pastaen koger i)
evt. 2 fed hvidløg, presset
evt. lidt salt
Det hele blandes sammen, til man opnår en lind konsistens (tilsæt vandet en spsk ad gangen). Kan bruges til pasta, spaghetti eller lasagne.


Osten er en opskrift fra The Vegans hjemmeside og fungerer rigtigt godt i toasts:

2 1/3 dl. vand
3/4 dl. nutritional yeast
2 spsk. Maizena
1 spsk. hvedemel
1 tsk. miso
1 tsk. citronsaft
1/4 tsk. af hver: salt, hvidløgspulver, paprika, sennepspulver

2 spsk. vand + 1 spsk. olie (gemmes til sidst)

Pisk det hele sammen i en lille gryde (husk at si melet, Maizena'en og krydderierne, inden det tilsættes - ellers kan der komme klumper). Varm op til det bliver tykt. Fjern fra varmen og rør vand + olie i.

Offline

 

Sidefod på Boardet

Powered by tofu and PunBB