 |

Uddel foldere og flyers
Lav en udstilling
Lav et infobord
Inviter en foredragsholder
Bed dit bibliotek bestille dyrevenlige bøger
|
 |
Dyrene har brug for dine evner!
Hver enkelt af os er enestående personer med
fantastiske muligheder for at påvirke andre til at tage dyrevenlige
valg, der i sidste ende vil redde tusinder af dyr.
Brug menuen i venstre side til at finde tips til hvordan
du engagerer dig og kommer i gang med at blive en rigtig aktiv dyreven.
Bestil
materaler herfra
Uddel foldere og
flyers
Hvorfor foldere og flyers?
Som organisation har vi ikke annoncebudgetter, der kan sammenlignes
med dem, vi ser i den industri, der profiterer fra udnyttelse af dyr.
Derfor er vi nødt til at finde billige men stadigvæk effektive
måder, hvorpå vi kan promovere budskabet om barmhjertighed
mod dyr. De fleste af os blev opmærksomme på hvordan vi
kan hjælpe dyr gennem vort valg af produkter efter personlig interaktion
med andre, der allerede var imod pels eller vegetarer, og vi kan skabe
lignende omstændigheder, der vil hjælpe med at omvende andre
også. Ved at uddele materiale og tale med folk ansigt til ansigt
kan vi nemt påvirke folks interesse for vegetarisme på en
positiv måde.
Selv om vi ikke har samme midler til vor rådighed som pelsindustrien
og kød-, ægproduktions- og mejeriindustrien har, har vi
ét betydningsfuldt aktiv: i hundrede tusindvis af enkeltpersoner
der er motiveret af medfølelse i stedet for profit. Faktisk er
et stigende antal forkæmpere for dyr over hele landet meget idealistiske
i at skaffe frihed til dyr. Mange af os er villige til at bruge i det
mindste nogle få timer hver uge til at opmuntre folk til at udforske
dyrevenlige vaner, fordi vi ved, der ikke er nogen mere effektiv måde
at nå folk på end ved at vise dem et venligt smil og uddele
læsevenligt litteratur.
Hvor bør der uddeles?
De bedste steder at uddele foldere er offentlige steder, hvor der er
mange fodgængere. Vores favoritsteder er:
- udenfor undergrundsbaner, tog- og busstationer (især i myldretiden)
- områder med højere læreanstalter (dog kan du blive
bedt om at forlade området, hvis du ikke selv studerer)
- tæt ved gymnasier omkring frokost eller lige før eller
efter skoletid
- udenfor områder med større begivenheder som koncerter,
udstillinger eller sportsarrangementer (helst når folk forlader
stedet)
Når der deles foldere ud, er det meget nyttigt at have for øje,
at ikke alle vil være lige modtagelige for at blive fx vegetarer
som andre. På grund af dette giver det mening at fokusere mere
på dem, som du føler vil være mest interesserede
i at lære om spisevaner uden dyremishandling. Typisk vil universitetsstuderende
og gymnasiaster være mest åbensindede overfor beskeden om
barmhjertighed. Ligeledes vil yngre mennesker være mindre fastlåste
i deres vaner og vil være mere villige til at sætte spørgsmålstegn
ved sociale normer som f.eks. at dyr lever for at tjene mennesker. Det
er også vigtigt at erkende at yngre mennesker har et helt liv
foran dem, hvor de vil købe pels og spise kød, æg
og mejeriprodukter, hvorfor det er endnu mere afgørende at vise
dem den grusomhed, som produktionsdyrene lider under.
Betyder det at vi kun skal uddele litteratur til unge mennesker? Naturligvis
ikke. Når du deler foldere ud vil du normalt være i stand
til at give brochurer til hundredvis af folk, og at tilbageholde materiale
fra dem, der er udenfor specifikke aldersgrupper, kan ikke anbefales.
Dog vil vi sikkert udvælge områder, der oftest besøges
af yngre mennesker for at optimere effektiviteten af vor tid og indsats.
Hvad skal der deles ud?
Der findes mange fantastiske pro-veganske materialer, som du kan uddele.
Det er generelt en god ide at have en folder, som du vil dele ud til
alle, og en mere omfattende folder, som du kan give til dem, der synes
at være særligt interesserede i at lære mere om at
blive veganer.
Her ses noget af materiale, der er udgivet med generel uddeling for
øje:

Bestil
materaler herfra
Hvad kan du sige?
Da vi ikke ønsker at folk bare skal smide folderne ud, er det
bedst at de forbipasserende ved, hvad brochuren handler om inden de
tager imod den. Blot det at sige ”Må jeg tilbyde dig en
brochure om vegetarkost?” synes at virke godt.
Når du taler om det at blive vegetar, så pas på ikke
at gøre emnet mere kompliceret end nødvendigt. De fleste
er allerede imod dyremishandling, så derfor skal vi fokusere på,
hvordan industrilandbrug og slagterier mishandler dyrene i stedet for
at fremkomme med abstrakte argumenter om overtrædelser af dyrs
rettigheder.
Når du opholder folk ved at samtale om den voldsomme lidelse,
der påføres de dyr vi spiser, skal du være sikker
på at du fortæller hver enkelt, hvordan vi kan tage det
standpunkt imod denne mishandling ved at blive vegetarer, hvorved vi
hjælper verden til at blive et bedre sted for os alle gennem enhver
bid vi spiser.
Til toppen
Lav en udstilling på et bibliotek
Læs denne tekst og få ideer til din egen
udstilling om dyrevelfærd eller vegetarisme. Du kan printe billeder
til udstillingen fra denne side og Anima sender foldere og flyers m.m.
til din udstilling.
Hvorfor biblioteker?
Hundrede af tusinde mennesker I alle alder besøger hvert år
biblioteker for at kigge rundt, forskel, læse og lære. Der
er ofte udstillinger om forskellige emner som lånerne kan være
interesserede i, så hvorfor ikke bruge muligheden for at berige
dem med en udstilling om medfølelse for dyr?
En udstilling med blikfang om hvordan og hvorfor spørgsmålene
om vegatarisme kan laves simpelt og billigt. Samtif er det en meget
effektiv måde at hjælpe dyrene på. Det kræver
bare en person at lave en udstilling og sætte den op, men hundrede
eller tusinde vil få budskabet, hvilket gør den til fantastisk
godt værktøj.
Sådan samarbejder du med et bibliotek
Ved første blik synes det måske at være svært
at få lov til at sætte en udstilling om dyrevelfærd
eller vegetarisme op, men det er meget lettere end du forestiller dig.
Kontakt først biblioteket og bed om at få lov til at tale
med biblioteksbestyreren. Bed venligt om lov til at sætte en udstilling
om det industrielle landbrug op. Du vil sikkert blive spurgt om ting
som: Hvilken forening kommer du fra? Er udstillingen egnet til et yngre
publikum? Hvad vil udstillingen indeholde?
Generelt giver biblioteker ikke tilladelser til erhverhvsvirksomheder
der vil tjene penge på udstillinger, så hvis du repræsenterer
en non-profit forening, så husk at sige det. Ellers skla du bare
sige at du bor i det lokalområde/by der hører til biblioteket.
Giv dit løfte om at udstillingen ikke vil indeholde skræmmebilleder
og at det materiale man kan tage fra den vil være egnet for alle
aldre.
Der kan være to forhindringer for at få lov, pladsbegrænsning
eller en venteliste for andre udstillinger. Hvis det første er
tilfældet, så må du finde et større bibliotek
eller et der er bedre egnet. Hvis der er en venteliste, så bliv
skrevet op på den og find et ander bibliotek hvor du kan få
lov med det samme.
Sådan laver du din egen udstilling
For at fange lånernes opmærksomhed – og fastholde
den – skal udstillingen skabe opmærksomhed, men være
let at følge og forstå. Drag fordel af den plads du får
stillet til rådighed, så du kan få din udstilling
til at fylde mest muligt. Udstillingen skal se så professionel
ud som du kan, med tekststykker der er lette at læse, store billeder
med overskrifter, og materiale som de besøgende kan tage med
sig hjem. Undgå at fylde hver eneste centimenter af udstillingen
ud; det bliver let rodet og uoverskueligt hvis der er meget tekst, hvilket
ikke er særlig indbydende.
Det er en bedst hvis man kan forstå udstillingens emne i løbet
af nogle få sekunder, da det er den tid det tager for en person
at gå forbi den. Så det er med at fange opmærksomheden.
De fleste mennesker ser kun på billederne og overskrifterne, så
vær sikker på at de pointer du vil give bliver helt klare
gennem billeder og overskrifter.
Billeder: De fleste biblioteker vil ikke acceptere billeder der er for
stærke. Så højst sandsynlig er billeder fra slagterier
ikke en mulighed, men billeder fra det industrielle landbrug plejer
at blive tilladt, ifølge vores erfaring. Fire billeder der er
meget effektive at bruge er burhøns, kalvebokse, grise fikseringsbokse
og kyllingehaller. Ingen af de billeder indeholder blod, men viser stadig
den ubenægtelige mishandling disse dyr udsættes for hver
dag hele deres liv.
Tekst: Sproget på udstillingen bør være
simpelt og direkte, hvilket gør læseren i stand til at
forstå hvert afsnit uden at blive druknet i tekst. Fx. kunne man
skrive dette tekst til et billede af en gris i en fikseringsbås:
”Søerne i det moderne landbrug bliver behandlet som føde-maskiner.
Søerne har knap plads til at rejse sig og ligge sig ned og lever
hele deres liv på betongulve.”
Citater der provokerer til eftertanke kan også være effektive,
som fx.: ”Sprøgsmålet er ikke, Kan de ræsonere?
Ej heller, Kan de tale? Men, Kan de lide? —Jeremy Bentham, filosof.
Tag-med-hjem materiale: Velvalgt materiale som de besøgende kan
tage med sig hjem er essentiel for at dit budskab også påvirker
dem når de har forladt bibliotekets. Foldere og flyers bør
sættes forrest på din udstilling, så det er let at
tage for de forbipasserende. Det er også vigtigt at der er en
del forskelligt materiale, som fx. Animas pelsfolder eller Respekt for
liv, flyers af forskellig art og vegetariske opskriftshæfter.
Du kan få det hele tilsendt fra os.
At følge op
Når udstillingen køreer på skinner, så husk
at atge rutinemæssigt forbi og fyld op med materiale og ret til
hvis nødvendigt. Sig til bibliotekaren at du er der for at fylde
nyt materiale på udstillingen, så viser du nemlig din entusiasme
og ansvarlighed, og din venlighed og dit engagement vil gøre
deres oplevelse af dig positiv, hvilket øger dine chancer for
at få lov til at lave nye udstillinger i fremtiden.
Og så i gang med det!
Nu ved du alt du behøver for at lave din egen biblioteks udstilling!
Når du oplever hvilken forskel dit arbejde har gjort så
stop ikke her, kontakt et nyt bibliotek og derefter et til og et til.
Jo flere biblioteker du får sat udstillingen op på, des
flere vil blive påvirket af dine budskaber om barmhjertighed og
medfølelse......og hver gang kommer vi et stykke tættere
på vores mål.
Til toppen
Stil en informations bod op
En god måde at nå et stort antal mennesker
på er at stille en informations bod op i et trafikeret område
i din by (du kan sikkert få tilladelse hertil hos dit lokale indkøbscenter,
håndarbejdsmesser, folkeskoler, gymnasier og universiteter osv.).
Anbring foldere og ark med fakta (fås hos ANIMA) og forbered dig
på at undervise! Kontakt gerne PETA for gode tips og materialer.
Du behøver ikke danne en gruppe for at opnå
noget; du kan gøre meget som enkeltperson.
En god måde at få kontakt til et stort antal mennesker,
er at opstille en informations bod i et trafikeret område i byen.
Vælg et område med mange fodgængere, hvor folk vil
lægge mærke til dig. Find ud af hvor andre grupper i dit
nærområde stiller boder op, og få en oversigt over
diverse arrangementer fra handelsstandsforeningen, parkforvaltningen
eller turistkontoret.
Søg om tilladelse
Når du har valgt et godt sted til en bod, kontakt da rådhuset
eller politiet for at finde ud af, hvilke politivedtægter du skal
overholde.
Her er nogle spørgsmål du kan stille:
• Skal jeg have en tilladelse? Tilladelser er
normalt lette at søge, men det kan tage to til tre
uger at få dem behandlet.
• Hvor ofte må jeg stille boden op på dette sted?
• Er der restriktioner for typen af udstyr jeg ønsker at
stille op?
• Er der nogle direktiver mht. at sælge varer så som
nåle og klistermærker fra en bod? Hvis
ja, er det tilladt at du beder om bidrag i stedet for at sælge
varerne.
• Bed om flere ansøgningsskemaer så du har til tiden
fremover.
Dette behøver du for
at stille en bod op:
• et eller to spilleborde eller et klapbord
• klapstol
• pjecer
• plakater – nogle sat op på krydsfinér og
dækket med plastik
• et staffeli (eller andet stativ til plakaterne)
• rene lagner eller en enkel dug til at dække bordet med,
den skal kunne nå jorden
• en indsamlingsbøsse
• underskriftsark (så du kan kontakte aktivister i forbindelse
med kommende begivenheder)
• et skilt af pap eller træ med din gruppes navn
• et plastik dække (hvis det regner)
• en del klare brevvægte – små men tunge
Du kan bestille en “bod pakke” fra ANIMA,
der indeholder litteratur, underskriftsark samt plakater. For at spare
penge så check discountbutikker for billige borde og duge.
Arranger din bod pænt og indbydende. Fjern elastikker fra pjecerne,
så folk nemt kan tage dem op. Hold øje med din indsamlingsbøsse
– den skal ikke stjæles. Put en pengeseddel og nogle mønter
i bøssen, det kan opmuntre folk til at være rundhåndede!
Opførsel i boden
Hvis besøgende i din bod lader til at være interesserede,
så bed dem om deres telefonnummer og bed dem underskrive en adresseliste.
Sig ”Mange tak, vi vil holde dig underrettet”. Opfordrer
dem til at hjælpe ved at ringe til deres folkevalgte repræsentanter
ang. en specifik lov eller firma, som du har fokus på. Du bør
ikke bruge så meget tid på én person at du mister
kontakten til andre, der måtte være interesserede. Vær
især opmærksom på at du ikke spiler tid og opmærksomhed
på nogen, der er uenige med dig; du kan måske skræmme
folk væk, der overhører debatten. I stedet for bør
du kort gøre rede for din holdning, udtrykke beklagelse over
jeres uenighed og vend dig i stedet mod en anden person så hurtigt
som muligt. Du føler måske at du bakker ud, men at diskutere
ved en bod er spild af tid og kan medføre, at du mister potentielle
støtter.Først og fremmest skal du huske at smile, at være
venlig og være tålmodig. Der var også en gang hvor
du ikke kendte til dyremishandling. Fortæl andre, at din baggrund
er meget lig deres, men at du, da du hørte om dyrs lidelser,
besluttede at blive aktiv. Livsstil og holdninger er nemme at ændre
– du er et levende bevis herpå! Og du kan vise andre, hvordan
de også kan blive mere barmhjertige!
Til toppen
Inviter en dyrerets foredragsholder
til din skole eller arbejdsplads
Hvis du ikke selv føler dig klar til at springe
ud i et foredrag, så er det muligt at få en foredragsholder
ud på din skole eller arbejdsplads. Hvis du er under uddannelse,
så tal med rektoren på din skole og hør hvad proceduren
er for at få en foredragsholder ud. Lav noget research på
forhånd, så du har engod idé klar til at imponere
ham/hende med. Gør dig på forhånd klar over hvorfor
det vil blive et interessant foredrag for alle, hvilken relation det
har til undervisningen og hvad det kræver af skolen.
Hvorfor foredraget har almeninteresse.
Stort set alle mennesker interesserer sig på et eller andet nivaeu
for dyr. Et foredrag om dyr og dyreret rammer derfor meget bredt. Dyreetik
er et meget aktuelt emne, der allerede profileres højt i medierne
og politik. Dyreetik er ikke anderledes end andet etik. Det er derfor
lige så meget en indføring i forståelse af etik og
moral i en bred forstand.
Hvordan det relaterer sig til undervisningen.
Du kan argumentere ud fra en politisk vinkel og sige at det er et samfundsfags
område, eller en biologisk og sige det hører dertil eller
en filosofisk - og altså under filosofi/ (evt)religion. Bedre
endu, sig emnet hører til dem alle. Hvis du har taget kontakt
til en foredragsholder, vil hun/han også kunne sende dig mere
information om foredraget som du kan give til din rektor.
Hvem skal jeg invitere som foredragsholder?
Anima har to frivillige der arbejder med at holde gratis foredrag om
dyreret, dyrs forhold i landbruget, pelsavl etc. Dem kan du altid benytte.
Til toppen
Bed dit bibliotek om at bestille dyrevenlige
bøger
Biblioteker er altid på udkig efter bøger
og andet materiale, der appellerer til deres besøgendes behov
og interesser, så fortæl dem at vegetarisme er vigtigt for
dig! Bed din bibliotekar om at bestille nogle få af dine favoritbøger
om vegetarisme og dyrs rettigheder – f.eks. ”Animal
Liberation” af Peter Singer, ”The Dreaded
Comparison” af Marjorie Spiegel, ”The Food
Revolution” af John Robbins eller ”Dominion”
af Matthew Scully – samt nogle få veganske kogebøger,
som f.eks. ”How it All Vegan”, ”The
Global Vegan”, og ”The Voluptuous Vegan”.
”Slaughterhouse: The Shocking Story of
Greed, Neglect, and Inhumane Treatment Inside the U.S. Meat Industry”
Denne bog afslører USDA’s og kødindustriens påstand
om at dyr slagtes på en human måde, og giver ny mening til
ordsproget om at ”hvis slagterier havde glasvægge, så
ville ingen spise kød”.
”Vegan: The New Ethics of Eating”
af Erik Marcus
Marcus' bog betragtes i vide kredse som den bedste introduktion til
veganisme for folk, der ønsker kortfattet og veldokumenteret
information om konsekvenserne for helbredet, miljøet og dyrevelfærden
ved at spise dyr. Giv denne bog til en, du holder af, som spiser kød.
”The Food Revolution”
af John Robbins
Denne afhandling er fuld af kendsgerninger, der afslører dyreholdet
indenfor det industrialiserede landbrug, og afdækker grusomheden,
den dårlige økonomi og den mekaniserede kødproduktions
indflydelse på økologien. PETA’s præsident
Ingrid Newkirk siger “En afgørende, vidunderlig og letlæselig
bog; dette er perfekt læsestof for enhver med en krop, et sind
og et hjerte. ”The Food Revolution” er årtiets mest
positive bog”.
”Dead Meat”
af Sue Coe
Denne fantastiske bog kombinerer Coe’s kunstneriske intelligens
med en fuldstændig fascinerende fortælling. Denne bog, der
er perfekt at have liggende på sofabordet, er bogen som enhver
dyrerettighedsforkæmper må eje.
”Prisoned Chickens, Poisoned Eggs”
af Karen Davis
Davis tilbyder her den ultimative bog om behandlingen af kyllinger med
føde og æg for øje på en grundig og fascinerende
måde.
”The Sexual Politics of Meat”
af Carol Adams
I ”The Sexual Politics of Meat” anfører Adams, at
vegetarisme er et kvindesagsemne, samt at æg og mejeriprodukter,
der medfører menneskelig manipulation med hundyrs reproduktionsanlæg,
bør vække speciel bekymring hos kvinder. Adam’s teori
om “den manglende referent” er yderst nyttig for aktivister
– hvor kødet eller kvinden bliver emballeret og markedsført
og gøres til livløse objekter gennem underkuelse og depersonalisering.
”The Slaughter of Terrified Beasts: A
Biblical Basis for the Humane Treatment of Animals”
af pastor J.R. Hyland
Dette korte skrift, der handler om behandlingen af dyr og Biblen, er
nødvendig læsning for enhver kristen, der stadig spiser
kød.
”Food for the Gods: Vegetarianism and
the World Religions”
af Rynn Berry
Berry, der er historisk konsulent for The Vegetarian Society of North
America, kombinerer interviews med præster fra forskellige trosretninger
med opskrifter og historisk analyse. ”Food for the Gods”
fremsætter en overbevisende teori om, at alle religiøse
traditioner kan underkastes vegetarisk livsstil.
”Dean Ornish's Program for Reversing
Heart Disease: The Only System Scientifically Proven to Reverse Heart
Disease Without Drugs or Surgery”
af Dean Ornish, læge
Dr. Ornish er den første kliniker, der giver veldokumenteret
bevis for, at hjertesygdomme kan stoppes eller forbedres blot ved at
ændre livsstil. Hvis du kender nogen, der lider af hjertesygdom,
så forær dem denne bog. Det vil ændre deres liv.
”Eat Right, Live Longer”
af Neal Barnard, læge
”Eat Right, Live Longer” viser læserne, hvordan de
kan forebygge sygdom, fremme lang levetid og forstærke vitaliteten
ved at vælge specifik vegetarmad. Barnard's program fremmer vægttab,
styrker immunsystemet, bevarer stærke knogler samt beskytter vener
og arterier.
”Eat More, Weigh Less : Dr. Dean Ornish's
Life Choice Program for Losing Weight Safely While Eating Abundantly”
af Dean Ornish, læge
Patienter, der fulgte Ornish’s program, tabte i gennemsnit mere
end 10 kg i løbet af programmets første år, og vægttabet
var varigt. Ornish skrev således en chokerende slankebog. Slankekure
virker ikke, men Ornish’s program gør.
”A Physician's Slimming Guide”
af Neal Barnard, læge
Barnard giver kortfattet og stringent en plan for vægttab, der
er mere overbevisende end nogen anden kostplan.
”Pregnancy, Children, and the Vegan Diet”
af Michael Klaper
Stadigvæk den bedste håndbog om emnet, en nødvendighed
for vordende forældre. Besøg ligeledes Klaper’s Internetside,
der findes på www.VegSource.org.
”The Livewire Guide to Going, Being,
and Staying Veggie”
af Juliet Gellatley
Denne britiske guide henvender sig til unge mennesker, og er skrevet
med tør, britisk åndrighed. Gellatley giver information
til nye vegetarer, der ønsker hjælp til at forsvare deres
kost overfor venner og familie, der bliver ved med at stille irriterende
spørgsmål så som “hvordan får du protein?”
”The Perfectly Contented Meat-Eater's
Guide to Vegetarianism”
af Mark Warren Reinhardt
Skrevet på en behagelig og underholdende måde, giver Reinhardt
en uærbødig og alligevel grundig guide om det fundamentale
ved et liv som vegetar.
”So, Now What Do I Eat?”
af Gail Davis
Du har således valgt at følge en kostplan, der er hjertevenlig
og vegetarisk, men du har ikke timer til at forberede omstændelige
og tidskrævende måltider. ”So, Now What Do I Eat?”
af Gail Davis løser dit dilemma ved at gøre det nemt at
spise rigtigt, når tiden er knap.
”The Vegetarian Traveler”
”The Vegetarian Traveler” er den ultimative rejseguide til
vegetarer, og giver 300 forslag til overnatningssteder og anbefaler
spændende rejsemål lige fra Alaska til Peru.
Til toppen
|
 |
|